0

Karklude

Posted by FruØ on 20. maj 2015 in Opskrifter hækling |

11116153_10206691523073623_289230824_n

Findes der noget bedre end hæklede karklude?? de er fantastiske at bruge, lækre og tykke, de bliver ikke slaskede og hullede som dem man køber, trods mange ture i vaskemaskinen, og så er de bare hyggelige at hækle, kræver ingen tællen og det er nemt lige at have en klud med i tasken, så man lige kan hækle et par rækker hvor man nu er 🙂

Nårh ja også kan de laves i et væld af farver og mønstre ❤️

Jeg har gennem årene hæklet et utal af karklude, og har prøvet mange forskellige mønstre af, nogle hækler jeg kun en enkelt af, andre et par stykker, men min absolutte favorit, som jeg efterhånden har hæklet maaange af, er denne nemme opskrift

11134427_10206677516723473_214500915_n

Kan laves i lige den størrelse du ønsker, det eneste du skal huske er at du skal starte med et lige antal luftmasker

med bomuldsgarn og hæklepind nr 3,5 laver jeg 54 luftmaskerne og vender

– 1 FM i anden maske fra nålen + 1 LM, spring en maske over og lav en FM i næste, fortsæt på denne måde til enden, slut med en FM i den sidste og vend med 1 LM.

de næste rækker hækles alle som følger:

1FM om LM fra sidste række  + 1 LM. — gentages rækken ud og afslut rækken med en FM i den LM du vendte med, lav 1 LM og vend

dette gentages til kluden har ønsket størrelse – luk med en KM og hæft enderne

opskriften kan også findes HER

tre karklude klar til værtindegave ❤️

image7-1024x1024 Hyggelige hæklehilsner Fru Ø <3

FacebookTwitterGoogle+PinterestDel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Copyright © 2015-2017 Fru Ø All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.2, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.5, from BuyNowShop.com